Internet & TV

TV, radio og Internet stik.
TV, radio og Internet stik.

Internet og evt. TV i E/F St. Taffelbay I leveres af Parknet, www.parknet.dk.

Internet er obligatorisk, mens TV er valgfrit.
Hvis der vælges TV, medfølger der også radio-kanaler.

I hver lejlighed sidder der således tre stik: TV, radio og Internet.

Gennem en rabat-aftale med firmaet Viptel er der mulighed for fastnet-telefon.

Parknet

Parknet er en "moderne antenneforening", hvis formål er, at levere TV- og Internet til dets medlemsforeninger på de bedst mulige vilkår. E/F St. Taffelbay I er medlem af Parknet.

Udover Internet, som er obligatorisk for alle lejligheder, tilbyder Parknet forskellige TV-pakker med mulighed for at tilvælge TV-kanaler enkeltvis.

Parknet har kontor og butik på denne adresse:
Esromgade 15, opgang 1, 5. sal – lejemål 1502
2200 København N
Du fx kan komme dertil ved at tage S-toget fra Hellerup og til Nørrebro Station. Herfra er der ca. 500m til
Esromgade. Der er elevator til 5. sal, hvor Parknets kontor ligger.

Parknets kontor har begrænsede åbningstider, se www.parknet.dk.

Internet

Hastigheden på Internet-forbindelsen i hver lejlighed er 300Mbps/300Mbps (download/upload), dvs. en hurtig Internet-forbindelse.

For at benytte Internet stikket skal du købe en trådløs router og slutte denne til Internet-stikket.
"WAN" porten på den trådløse router skal forbindes til Internet-stikket med et netværks-kabel. Netværks-kabel følger normalt med, når man køber en trådløs router.
Du kan fx købe en router hos Parknet på deres kontor på Nørrebro, se mere på www.parknet.dk.
Hvis du tager din iPad, tablet eller bærbare PC med til Parknet, kan de nok være behjælpelige med at indstille det hele.

Du behøver ikke købe routeren hos Parknet. Du kan også bruge en router, som du har købt andetsteds.

Hvis du ønsker et længere kabel til din trådløse router, eller har brug for kabel til at forbinde fx en PC til routeren, så kan kabler købes hér (vælg selv længde):
https://www.av-cables.dk/cat-6-u-utp-hvid/

Internet er obligatorisk for alle lejligheder og betales sammen med det månedlige fællesbidrag.
Per lejlighed udgør Internet-betalingen i 2023 kr. 53 per måned og hertil kr. 19,38 per måned for leje af fiber-forbindelsen fra Hellerup til Parknet.

TV

Hvis du ønsker TV, skal du bestille dette hos Parknet.
Du kan vælge mellem forskellige basis TV-pakker og hertil tilvælge enkelt-kanaler.
Hvis du tilvælger enkelt-kanaler, skal du købe et CA-modul, som skal indsættes i dit TV (som regel et stik i siden på TVet). CA-modulet købes ved henvendelse på Parknets kontor.

TV opkræves af Parknet og betales kvartalsvis.

Du behøver ikke vælge TV. Kun Internet er obligatorisk.

Antenne-kablet, som bruges mellem Parknet-TV-stikket og dit TV skal være af høj kvalitet ellers risikerer du udfald i billedet. Køb fx et "YouSee godkendt" kabel. Det kan fx købes hér:
http://www.av-cables.dk/yousee-antennekabel/
Du kan også købe antenne-kabel ved henvendelse hos Parknet.

Denne side indeholder gode råd, hvis du har problemer med TV-signalet:
https://parknet.dk/vejledninger/pixelering/

Radio

Hvis du vælger en TV-pakke medfølger også radio-kanaler.

Fastnet telefon

E/F St. Taffelbay I har en aftale med firmaet Viptel således, at beboere i St. Taffelbay får rabat, når de opretter fastnet telefon abonnement (såkaldt IP telefoni) hos Viptel.

Hvis du ønsker at oprette fastnet-telefon-abonnement hos Viptel, herunder evt. nummer-overførsel af eksisterende fastnet telefon-nummer,
så brug dette link: https://viptel.dk/bestil?reseller=sttaffelbay

Ifm. fastnet telefon abonnement hos Viptel, skal du – hos Viptel – købe en telefon-adapter (en lille boks), der skal sidde mellem telefonen og den trådløse router. Boksen hedder ”SIP Adapter, Cisco SPA112”. Husk at krydse denne af i bestillingsformularen hos Viptel.

Hvis du hellere vil bruge en anden IP telefoni leverandør end Viptel, kan du frit vælge det.

Reparation af eller ændringer i TV/Internet installation

Hvis du har ønsker til ændring af TV/Internet installationen i lejligheden eller kommer til fx at ødelægge Internet- eller TV-stikket, da skal du kontakte makenet.dk. makenet har installeret vores Internet- og TV-kabler og kender således installationen.

Problemer med trådløst Internet i hele lejligheden

Hvis du synes, at dit trådløse Internet (WiFi) er langsomt, kan det skyldes, at det trådløse signal fra din router har svært ved at nå alle dele af din lejlighed. Det kan bl.a. skyldes, at vægge svækker udbredelsen af det trådløse signal samt, at signalet bliver forstyrret af signal fra bl.a. trådløse routere i andre lejligheder. En måling i en lejlighed i St. Taffelbay har vist, at man i denne lejlighed kunne se signal fra mere end 100 forskellige WiFi routere, som alle "slås" om de samme WiFi-frekvenser.

I det følgende er beskrevet måder hvorpå, du kan forbedre WiFi-dækningen i lejligheden.

Frit omkring antenne/antenner
Sørg for, at antennen/antennerne på routeren ikke ligger gemt bag ledninger eller andet. Det giver bedre signal fra antennen.

Central placering af WiFi router
Ved at trække kabel til en position centralt i lejligheden og opsætte routeren her, kan dækningen ofte forbedres.

Forskel på WiFi antenner
Der kan være forskel på, hvor gode antenner forskellige WiFi routere har. Det er desværre svært at vide om en given router vil give god WiFi dækning og der kommer løbende nye modeller på markedet. Spørg evt. Parknet om deres anbefaling, eller se på Parknets hjemmeside.
Om en given router vil virke godt i din lejlighed kommer imidlertid oftest an på en prøve.

WiFi mesh
"WiFi mesh" et et produkt, hvor man opsætter et antal specielle WiFi forstærkere - svarende til størrelsen af ens bolig - således, at der opnås god dækning i alle rum. Google tilbyder dette produkt under navnet "Google WiFi", mens andre producenter typisk bruger navnet "WiFi mesh". Søg på "Google WiFi" eller "WiFi mesh" for mere information eller spørg Parknet om deres anbefaling.

Brug kabel-forbindelse
Uanset hvad man gør for at forbedre WiFi-dækningen, opnås den bedste forbindelse altid ved at forbinde computeren med kabel til din router. En kabel-forbindelse vil altid være bedre end en trådløs forbindelse. Har du brug for et kabel til at forbinde fx en PC til routeren, så kan kabler købes hér (vælg selv længde):
https://www.av-cables.dk/cat-6-u-utp-hvid/

Drifts-opdateringer fra Parknet

Parknet offentliggør løbende drifts-opdateringer med information om kendte problemer vedr. TV og Internet.
Hvis der - forhåbentlig undtagelsesvis - skulle være problemer, der vedrører St. Taffelbay, vil det normalt være beskrevet i Parknets drifts-opdateringer.

Drifts-opdateringerne kan findes på www.parknet.dk.

Parknet support

Parknets telefon-support er åbent på hverdage i formiddags-timerne samt om aftenen.
Mod betaling er det muligt at få et support besøg hjemme.

Parknet support kan kontaktes på:
Email:
Telefon: 3690 6000

Se i øvrigt mere information på www.parknet.dk.

Spørgsmål & svar

Kan man slutte en computer direkte til Internet-stikket med et netværks-kabel?
Ja, det kan man godt, men af sikkerhedsmæssige grunde anbefales det at have en router imellem.

Er der nogen forbrugs-begrænsning på Internet forbindelsen?
Nej.

Jeg har flere TV. Skal jeg betale ekstra til Parknet for det?
Nej.
Dog skal du, hvis du vælger tillægs-kanaler (oveni den valgte TV-pakke), købe et "CA modul" per TV.

Teknisk information (for særligt interesserede)

November 2017: Fiber-forbindelse fra Hellerup til Parknets backbone graves ned.
November 2017: Fiber-forbindelse fra Hellerup til Parknets backbone graves ned.

Information om Internet-forbindelsen for de meget teknisk interesserede.

Internet forbindelsen i St. Taffelbay består af 100 Mbps eller 1 Gbps forbindelse (afhængig af router type i lejligheden) fra hver lejlighed til krydsfeltet i kælderen. Krydsfelterne i de 4 blokke er koblet sammen med en 10 Gbps fiber-forbindelse, der er gravet ned i græsplænen mellem blokkene. Fra Hellerup og ind til Parknet's backbone lejer vi af TDC en fiber-forbindelse, der ligeledes har en båndbredde på 10 Gbps. Vi deler således en 10 Gbps Internet forbindelse.

Eksempel på hastigheds-test med en hurtig computer forbundet med kabel til en Gigabit Ethernet router.
Eksempel på hastigheds-test med en hurtig computer forbundet med kabel til en Gigabit Ethernet router.

Hvis du vil måle hastigheden på din Internet forbindelse kan du fx prøve een af disse hastighedstest:

Når du kører hastigheds-testen bør du forbinde din computer med kabel til din router, eller endnu bedre forbinde computeren med kabel direkte til Parknet's Internet stik. Hvis du har en hurtig computer og en router, der understøtter Gigabit Ethernet, vil du på denne måde oftest kunne måle hastighed på 300-400 Mbps eller højere. Faktisk er det - med en hurtig computer - ikke unormalt at måle hastigheder over 400 Mbps.

Hvis du måler hastigheden over en trådløs forbindelse til routeren, kan resultatet variere og vil normalt være væsentlig lavere end med en kabel-forbindelse. Det kan også gøre en forskel hvilken browser du bruger, Google Chrome er normalt et godt valg.

Bemærk, at for almindeligt Internet-brug har det ringe eller ingen praktisk betydning om hastigheden er 30Mbps eller 300Mbps. En almindelig Internet-forbindelse har en hastighed på ca. 20 / 2 Mbps (download/upload).

(1 Gbps = 1000 Mbps)